Er du forælder til en gamer?
Så har du lige her rig mulighed for at lære meget mere om gaming, så du kan komme tættere på dit barns samt hans eller hendes interesse for netop gaming. Så kan du nikke genkendende til frustrationen over ikke at vide, hvad ord som skins, skinsbetting og loot boxes er? Sidder dit barn dybt koncentreret foran skærmen i flere timer om dagen? Så er du altså kommet til det helt rette sted. Læs med lige her og lær meget mere om, hvad du skal tackle gameren samt hele gaming-verdenen, eller smut over forbi 110Gaming.dk og lær meget mere om gaming generelt.
Hvad er en gamer?
Det er kort sagt en person, hvis hobby er at spille spil online. Og der er desuden mange forskellige onlinespil at spille. Nogle af de mest populære er dog FIFA, CS:GO, Dota2 og League of Legends. Og det er ligeledes disse spil, der typisk er turneringer i. Det er altså både en form for underholdning, men ligeledes en mulighed for dit barn for at være del af et større fællesskab. Det betyder også, at han eller hun har en social forpligtelse overfor de andre, han eller hun spiller med. Er en kamp aftalt, så overholder man den – præcis som til en almindelig fodboldkamp.
Sådan taler du om gaming med dit barn
Men nu undrer du dig måske over, hvordan du skal tale med dit barn om gaming uden, at du lyder uvidende eller snagende? Og for at kunne gøre det, skal du sætte dig ind i det givne spil samt engagere dig for, hvad det går ud på. Start for eksempel ud med at stille følgende spørgsmål:
- Hvad går spillet ud på?
- Hvorfor er det sjovt at spille lige det spil?
- Hvor lang tid tager et spil?
- Hvad sker der i spillet?
Disse begreber skal du kende:
Og så skal du selvfølgelig også have styr på nogle helt essentielle begreber. Først har vi skins, som er en virtuel genstand, der kan købes i de forskellige onlinespil. Gamerne bruger dem som en form for camouflage, så deres våben ser sejere ud. Det er altså en form for samleobjekt, og der kan være prestige i at have bestemte skins.
I forbindelse hermed har vi skinbetting – eller skingambling. Dette er, når skins bliver brugt som indsats i online pengespil eller som betting på esport. Det foregår altså udenfor det givne computerspil, og vinderen får taberens satsede skin. I Danmark kræver skingambling licens og er kun lovligt for folk over 18. Sidst, men ikke mindst, har vi loot boxes. Dette er en virtuel kasse eller pakke, der indeholder tilfældige genstande. Det kan være skins, virtuelle guldmønter, tøj eller våben.